Om Bæredygtighed
Artig studio er et ´slow fashion´ brand, der har en holistisk bæredygtig tilgang til mode. Vi har ingen sæson-baserede kollektioner og ingen masseproducerede kollektioner. Vi producerer så vidt muligt alt i eget atelier i Danmark, Odense. Vi arbejder med tekstilleverandører i EU og Storbritannien, og prøver at holde alt så nært og lokalt som muligt.
Baseret på at skabe et mere bæredygtigt forbrug i garderoben, er målet at lave tøj i høj kvalitet, hvor designet er smukt, tidløst, og hvor detaljerne og håndværket er i fokus.
Tekstilerne, der anvendes i Artig Studio er altid af den bedste kvalitet, og kun de bedste materialer anvendes. Vi bruger primært naturlige fibre. Naturlige fibre er klart de mest behagelige at have på, da de er åndbare og temperaturregulerende. Naturlige fibre er også biologisk nedbrydelige. De udleder ingen mikroplast ved brug eller vask.
Kombinationen af skønhed, brugervenlighed og komfort er i vores optik formlen, når det kommer til at lave yndlingstøj. Yndlings tøj kan skabe et mere bæredygtigt forbrug i din garderobe. Vi lever efter devisen; køb færre, vælg klogt, brug det mere. OG Kvalitet frem for kvantitet. Nyd dit tøj, hold af det, pas på det, reparer det og giv det videre hvis du ikke bruger det længere.
Alle prints er udviklet af Artig Studio, fra håndtegnede og håndmalede illustrationer til det færdige print.
For at gøre printene tids løse og med en høj æstetisk værdi, tillægger vi det kunstneriske arbejde stor værdi og høj prioritet. Ofte er printene med genkendelige elementer, hovedsageligt fra naturen. Det åndehul, den glæde, samhørighed og ro mange af os oplever i naturen, er følelser vi gerne vil overføre til tøjet via vores print. Naturen er samtidig et meget klassisk og historisk brugt inspirationsemne, der ikke går af mode. Vi arbejder med en skandinavisk men farverig fortolkning af emnet.
Hos Artig Studio laver vi kun nogle få af hver.
Vi har ikke et stort lager, vi arbejder baseret på behov og krav. Nogle af produkterne skal til tider forudbestilles, og der kan være nogle uger, før det endelige produkt kan sendes til kunden. Da de digitalprintede tekstiler først skal digital printes i Storbritannien, hvorefter det sendes her til DK, hvor vi tilskærer og syr alle beklædningsdele i vores atelier, tager det lidt tid fra start til slutprodukt. Men så får du også et eksklusivt og bæredygtigt produkt, der ikke er blevet masse produceret.
Vi bruger på vores digital printede tekstiler Azo dye free farvestof, da det er et meget miljøvenligt valg. Vi køber kun et par meter tekstiler hjem ad gangen, for at undgå spild. Vi har ofte kun én færdig kjole på lager i hvert print. Vores tørklæder bliver oftest først håndsyet med en smuk og eksklusiv rullekant, når du har lagt ordren på vores hjemmeside.
Silken der bliver printet på, er kvaliteten AA-grade, som er meget høj kvalitet. Vores digitalprintleverandør sikrer os gode arbejdsforhold og over 30 års samarbejde med deres leverandører af tekstiler, samt opfølgende tjek af arbejdsforhold på tekstilfabrikkerne.
Vi arbejder samtidig også med de mest eksklusive Italienske dead stock tekstiler i en del af vores kollektion. Det gør vi fordi, det giver så god mening at bruge tekstiler der allerede er produceret og ellers ville være blevet brændt eller gå til på anden vis. Vi arbejder igen, kun med de bedste kvaliteter, da det er de mest langtidsholdbare, både brugsmæssigt men også af udseende. De Italienske dead stock tekstiler vi bruger, kommer fra de bedste producenter og designhuse i Italien.
At arbejde holistisk med bæredygtighed er en kompliceret sag, og vi er ikke perfekte. Men vi vil lytte, lære og udvikle os i vores søgen på at blive bedre hele tiden. Vi vil tilpasse os ny viden, teknologi og forskning.
Når det er sagt, kan det måske komme bag på de fleste, at det mest bæredygtige valg du kan gøre dig, handler ikke om at vælge GOTS certificeret tøj.
- Det handler om at købe KVALITET der holder til at blive brugt IGEN og IGEN.
En GOTS certificeret T-shirt, der ligger bagerst i skabet og er blevet brugt max 3 gange, er meget værre for miljøet, end en konventionel produceret T-shirt i god kvalitet, der er bliver brugt mange gange.
ALT tekstil kræver enorme mængder energi at producere - økologisk produceret eller ej. Så det er skidt for miljøet når vi producerer nyt, derfor skal man overveje sine køb og behov.
Så vores råd er:
- At gå efter kvalitet, købe færre beklædningsdele og bruge dem mange gange.
- Sæt dig ind i virksomhedens bæredygtigheds principper, før du handler med dem.
- Tjek at tøjet er syet ordentligt, så det kan holde i lang tid.
- Sæt dig ind i hvordan dit tøj skal vaskes og vedligeholdes.
- Opbevar dit tøj korrekt i din garderobe.
- Reparer syninger, huller og pletter, der er mange muligheder for at få hjælp til reparationer hos en skrædder eller et kreativt familiemedlem.
- Har du fortrudt dit køb, send det tilbage, eller sælg/gi det videre, så det ikke ender ubrugt bagerst i skabet.
- Støt de grønne virksomheder og støt lokalt.
Bæredygtige hilsener fra Artig Studio